Die Kinder von Reudnitz – Clemens Meyers “Dengang vi drømte” er stor tysk litteratur

Man har meget svært ved at slippe Clemens Meyers “Dengang vi drømte”. Hovedpersonerne og deres historie bliver hængende som de schnaps de konstant kværner ned. Det her er stor litteratur. Intet mindre. Meyer har med “Dengang vi drømte” skrevet en roman, som vil blive stående som et moderne højdepunkt om vores tid.

Clemens Meyer fra Reudnitz, Leipzig Südost

Det er en befrielse at læse en tysk forfatter, som ikke står med føddernes solidt plantet i nazismens ocean af skyld. Her er en fyr, som er vokset op i DDR’s døende timer, som var pionér i skoletiden og smadrede alt og alle udenfor skolen – inklusive sig selv. Det er en historie om destruktion på alle måder. Ikke mindst af de drømme, vi alle nærer, men som er sværere at bære i Leipzig Südost. På den måde en helt igennem nådesløs beskrivelse af en opvækst i bydelen Reudnitz, Leipzig Südost. Et sted hvor snapsen skylles ned med billige øl på vej ud til endnu en kamp med Chemie Leipzig, som selvfølgelig aldrig rykker op, og som var bedst i midten af 60’erne, før Stasi-svinene fra Berlin stjal mesterskaberne orkestreret af Erich Mielke.

Bogen følger vennerne Werner, Stefan, Mark, Rico og fortælleren Daniel Lenz. Fem venner der oplever verden styrte sammen for øjnene af dem. Først den nære verden derhjemme med skilsmisser, druk og vold. Og så den større verden, da protesterne i Leipzip tager tal med mandagsdemonstrationerne. Alt sammen skildret knivsparkt af Clemens Meyer. Det er fem personer, man måske kender, men som ikke umiddelbart vil vække sympati midt i endnu en omgang druk, vold og biltyveri. Men det er fem personer, man kommer til at føle med efterhånden som verden går i stykker. Det er sjældent, at en bog gør et så stort indtryk.

Specielt ét kapitel stikker ud. I en fantastisk sproglig udladning fortæller Meyer på én gang historien om vennens Rico afgørende nederlag i bokseringen, samtidig med at fortælleren og Rico ser Henry Maske mod Graciano Rocchigiani i 1995. Det er simpelthen stor litteratur.

Meyers bog er blevet fremhævet som den store bog om “Die Wende”, alle har sukket efter. At læse om oplevelserne før og efter Muren er knusende. Meyer repræsenterer en generation, der blev efterladt i et kæmpe tomrum, hvor skinheadsenes vold og et tiltagende narkomisbrug tog over efter den fredselskende socialistiske arbejderstat. Men “Dengang vi drømte” er ikke en beskrivelse af Murens fald set på afstand. Det her er oplevet indefra, og de fem drenge som går i stykker repræsenterer en universel historie. Lige nu render der også en Daniel og en Rico rundt alle mulige andre steder, mens verden går i stykker omkring dem. Den pointe gør ikke Meyers bog mindre nærværende. Det er længe siden, jeg har læst en så knusende overbevisende bog.

Comments
2 Responses to “Die Kinder von Reudnitz – Clemens Meyers “Dengang vi drømte” er stor tysk litteratur”
  1. clemens meyer says:

    tysend tak

  2. tlade says:

    Es ist ja uns, die dankbar sind. Hoffe, es geht gut mit Chemie Leipzig?

Leave A Comment

%d bloggers like this: