Hæsblæsende pigestøj – anmeldelse af Darling Don’t Dance

Darling Don't Dance

Potentialet er måske ikke helt udfoldet på den fine EP med fem numre. Men det kan roligt slås fast, at trioen Darling Don’t Dance har både talentet, sangene og udstrålingen til at sætte sig varige spor. Det er medrivende, og man sidder tilbage og ønsker sig meget mere.

Tre kvinder. Bas, guitar og trommer. Fem sange på en kompakt EP. Det kan ikke være et mere klassisk udlæg fra en gruppe, der vil frem i verden. Darling Don’t Dance spiller op til klassisk støjpop med stor sikkerhed.

De har allerede optrådt flere gange på New Yorks eftertragtede koncertscener. Nu er de her så med en EP, som bringer løfter om meget mere med sig.

Gruppen nævner selv bands som The Breeders og Psyched up Janis som inspirationskilder. Det er specielt hørbart på Førstesinglen er ”Wake Up Pity Stops”, som godt kunne have været en del af Breeders’ debutaalbum ”Pod”. Det er hæsblæsende og melodisk, og en single hvor gruppen får det optimale ud af de melodien.

Undervejs trykkes der på mange pedaler og på det fine lille ”Un Emsemble De Punk” hopper man rundt i sin egen mush pit.

Men udover de nævnte inspirationskilder bringer gruppen faktisk påmindelser om Hole, da de var allerbedst. Upoleret, melodisk og aldeles medrivende. Det er en trio med et kæmpe potentiale, der bare venter på at blive forløst.

Allerbedst er gruppen måske i sangen ”Wasting Time”, som er EP’ens længste nummer. Her arbejdes der frem mod en forløsning i fremragende guitarudladninger.

Sine steder er der måske for lidt melodi og lige en snert af øvelokale. Men netop derfor sidder man blot og venter på at trioen folder deres drømmes faner ud. Og at man får lov at være med, når det sket.

Leave A Comment

%d bloggers like this: