Disorder – Ian Curtis husket igen
Det er ingen rund årsdag. Men den 18. maj er for altid dagen, hvor Ian Curtis gav op, netop som han og Joy Division skulle afsted på deres første amerikanske turné. Han blev kun 23 år. En tragedie og et umådeligt livsværk afleveret indenfor få koncentrerede år.
Tiden har været med Ian Curtis og Joy Division. Deres sange vokser i betydning, og de står nu som et stort New Yorker band fra Macclesfield. Et band med noget af en virkningshistorie.
Og når alle myterne er noteret, står sangene tilbage. Det er blevet sagt, at Joy Division er én lang bassolo fra Peter Hook. Han bas står stærkt og har dannet skole. Når man hører sangene nu, er det stadig en bas, der finder nye veje, ligesom Sumner fortsat virker umådeligt innovativ i sin minimalisme. Joy Division havde samtidig melodierne, og flere af deres sange bærer en åbenlys popkvalitet i sig. Alt sammen gav det plads til Ian Curtis’ hypnotiske vokal og tekster. En af de store i sin generation. Oplev ham her og husk at 1978 var andet end Mabel.
Shadowplay
Transmission
