Udlændingedebatten kan ses et godt eksempel. Her er man enten halalhippie, hvor en fremmed er en ven, du bare ikke har mødt endnu. Eller også blafrer man med Dannebrog i civilisationskamp mod alt fremmed.

Hvorfor ikke være meget mere nøgternt? Hvorfor er der ikke plads til et synspunkt, hvor man kan sige:

Ja, antallet af indvandrere betyder noget.
Og ja, der er masse af nye medborgere, der klarer sig rigtig godt i vores samfund.
Og der er nogle, der er kriminelle. De skal i fængsel.
Og der er nogen, der er anti-demokrater, og de skal bekæmpes.
Og der er flere, der er socialt marginaliserede. Men vi har klaret sociale problemer før. Så lad os tage fat på det.

Gå meget mere nøgternt til det – i stedet for at stå og råbe forbi hinanden. Det var godt at få taget et opgør med den berøringsangst, der var på området. Men det er ligesom sket for længe siden, og vi har næsten ikke talt om andet end udlændinge siden midten af 80′erne. Nu er der behov for løsninger i stedet for gammel mudderkastning. Det nytter ikke noget at mene, at folk med andre meninger er “uanstændige” eller onde. Eller at de har en falsk bevidsthed og er forført af “Systemet Politiken”.

Man bør gå meget mere håndfast og direkte til værks. Venstrefløjen og de kulturradikale har slet ikke formået at gå ind i kampen overhovedet. Når Søren Krarup har tordnet mod menneskerettighederne har reaktionen været, at han var en moralsk anløben racist. Det er tankevækkende, at der skulle der en ung jurist fra CEPOS til for alvor at gå ind i det:
http://www.180grader.dk/klumme/Vejen_til_frihed_Oplysning_og_menneskerettigheder_-_ikke_kristendom.php

Idéen med en Kulturkamp 2.0 burde være, at vi kan komme de skridt videre.

De bedste hilsener,
Thomas Ladegaard