Læs klumme fra 180grader.dk: Uden filter – statsministerens nye veje
‘Thomas Ladegaard tager godt imod statsminister Løkkes forsøg på faktisk at kommunikere med borgerne – uden om pressen.’
I min faste klumme på netavisen 180grader.dk er jeg i dag nærmest overstrømmende positiv overfor Lars Løkke Rasmussens intentioner om at bruge nye medier til at kommunikere direkte med borgerne:
“… der er faktisk idéer i Lars Løkkes forsøg, og når vi svinger os op på Hal Kochs store demokratiske hest, skal statsministerens roses for at ville dialogen med borgerne. Indenfor kort tid skal det nok gå i sig selv, når hele Twitter-feberen går over igen, og når Løkke opdager, at han får langt færre problemer ved at spille sikkert og kontrolleret. Så vil han få ros for at have styr på tropperne og for en professionel omgang med medierne. Men indtil det sker, kan vi andre måske prøve at give ham svar på tiltale og få en dialog i gang”.
Det er ofte det nemmeste at stille sig kritisk og ironisk an. Men en gang imellem er der grund til at kaste ironiens panser af sig og simpelthen kvittere for et godt greb.
Læs hele klummen og kommentér den direkte på www.180grader.dk, og se også Lars Løkkes fine invitation på Facebook fra påsken.
