Først verdensmestrene – så de olympiske mestre

Nikola Karabatic

Selvfølgelig kan de danske herrer slå de olympiske mestre fra Frankrig i dagens VM-semifinale. Men skal det ske, skal det danske hold spille op til deres allerbedste. Jeg vil fortsat hævde, at det danske hold langt fra har spillet nogen prangende slutrunde. Et måske kættersk synspunkt, men denne gang har vi ikke imponeret vldt i mellemrunden eller vist noget af det flydende spil, der tidligere har været et flot mærke for det danske spil. Wilbek nævnte på torsdagens pressemøde at han endnu ikke kender sit holds topniveau. Men uanset hvor det ligger, skal det rammes fredag aften i Split. Det betyder helt konkret:

1. Det etablerede danske angrebsspil kommer op mod turneringens bedste og uhyggeligt bolderobrende forsvar. Holdets angrebsspil har endnu ikke været rigtigt flydende og bliver det sikkert heller ikke mod Frankrig. Derfor skal vi håbe på, at Wilbek finder en slagkraftig kombination af sine mange udskiftninger, og at f.eks. Mikkel Hansen og Lasse Boesen rammer dagen. Ligeledes vil det formentlig passe ind i Wilbeks plan, at Jesper Jensen nu præsterer som han plejer i de afgørende kampe.
2. Kasper Hvidt skal igen vinde målmandskampen. Men denne gang er han oppe imod Omeyer, der har mindst samme kvalitet som Hvidt. Duellen mellem de to bliver knivskarp og store redninger kan blive afgørende som de altid er det og bliver det mere og mere i de afgørende slutkampe. Mesterskaber vindes som regel mellem stængerne, når det kommer til stykket.
3. Vi skal fokusere på de rigtige ting i kampen. Karabatic er verdens bedste spiller, fordi han er så komplet og kan det hele. Men ofte plejer det at være Narcisse, der er den værste ved os. Taktisk vil Wilbek helt sikkert forsøge sig med alternative opstillinger i forsvaret. Men det bliver meget Lars Jørgensen, der i midten skal sørge for, at forsvaret ikke brækker midt over i en af Karabatics raids.

Chancefordelingen må hedde 65-35 i Frankrigs favør. Men husk altid med den slags kampe: De afgøres kun sjældent på papiret og tegnebrædtet. I sidste ende handler det om at ‘ramme dagen’ og spændingsniveauet. Gør danskerne det, kan holdet sagtens gå i en finale. Alle regner med at det bliver Frankrig mod Kroatien i finalen. Mange års VM-erfaring siger mig, at der nok skal ske noget yderligere undervejs. Måske Polen mod Danmark i finalen?

1 ud af 8 – 1967 om igen

Danmark har på herresiden været mellem de fire bedste hele otte gange. Men kun én enkelt gang er det lykkedes at komme helt frem til finalen. Det var i 1967. Og som altid hives drengen fra 1967 frem ved disse lejligheder. Jeg vil dog mene, at EM-guldet sidste januar fik manet det spøgelse til jorden. Men VM er noget specielt, og kampen kan blive historisk. Sølvholdet fra 1967 vil aldrig blive glemt. I aften kan et nyt hold skrive sig ind i den danske VM-historie. Om ikke andet er det umådeligt glædeligt, at Wilbeks ambition om stabilitet i verdenstoppen er realiseret. For dem der husker VM i Portugal og Tunesien (for slet ikke at nævne Egypten og Island!), er denne januar jo en evig fest!

Sølvholdet

Leave A Comment

%d bloggers like this: