I sandhed en flad fornemmelse. Danmark var aldrig i nærheden af at kunne true Frankrig, og vi skal være glade for, at vi fik rettet lidt op til sidst. Franskmændene var ganske enkelt bedre i alle spillets facetter, og Danmark blev i perioder udspillet. I forhold til de tre fremhævede punkter kan vi roligt konstatere følgende:

1. Det etablerede danske angrebsspil formåede aldrig at udfordre det fint offensivt indstillede franske forsvar. Starten af 1. halvleg forløb udmærket med højt tempo, men så faldt angrebet helt sammen.
2. Kasper Hvidt tabte målmandskampen mod Omeyer med et brag. Han fik godt nok heller ikke særlig meget hjælp, men Hvidt var helt ude af kampen, som dermed mindede en hel del om EM-semifinalen mod Spanien i 2006.
3. Karabatic og Narcisse kørte rundt med os. Der var flere angreb i 1. halvleg, hvor de ganske enkelt udspillede os. Ligeledes var det forstemmende at se, hvor let de havde ved at køre os ‘tyndt’, når de var i undertal.

Kort og godt: Vi tabte til et klart bedre hold, hvis klasse Danmark ikke er i nærheden af. Wilbek har hele tiden haft ret: Frankrig er det bedste hold af alle.

Denne slutrunde har egentlig været lidt flad set med danske øjne. Vi har ikke spillet godt. Derfor er det selvfølgelig helt fantastisk, at vi søndag har chancen for at komme hjem med en medalje. Vi er igen og igen i verdenstoppen. Men for at komme helt op i toppen skal der lægges yderligere på. Det viste kampen i dag mod Frankrig med al ønskelig tydelighed.

Print PDF