> As for our common defense, we reject as false the choice between our safety and our ideals. Our Founding Fathers, faced with perils we can scarcely imagine, drafted a charter to assure the rule of law and the rights of man, a charter expanded by the blood of generations. Those ideals still light the world, and we will not give them up for expedience’s sake. And so to all other peoples and governments who are watching today, from the grandest capitals to the small village where my father was born: Know that America is a friend of each nation and every man, woman and child who seeks a future of peace and dignity, and that we are ready to lead once more. – Barack Obama.

I dag har USA og verden fået en ny præsident. Måske har verden også fået en smule håb ved samme lejlighed, selvom man skal huske, at Obama først som sidst er en politiker som alle andre.

Obama er på en næsten umulig opgave, men hvis det lykkes at indfri de høje og urealistiske forventninger bare et stykke hen ad vejen, vil den afgående præsident Bush med ironien hamrende i baghovedet blive husket som manden, der gjorde nytænkning mulig.

For en måneds tid siden bød jeg et mere eller mindre syrligt farvel til Bush i min faste klumme. I dag var det meget tæt på, at jeg fik aldeles ondt af manden. Han sad bare der og kiggede på 2 mio. mennesker, som var ellevilde over at slippe af med ham. Det må have været en bittersød oplevelse i dag. Mon ikke Bush som en anden Nixon forsvandt ind i helikopteren og drog et stille lettelsens suk.

Det er tid at drage videre for os alle. Vi har brug for det. Obama er ikke Messias. Men han kan i bedste fald tromle lidt ny energi ind i verden. Med talen i dag er han godt på vej. I morgen venter et skrivebord med bunkevis af problemer.

Print PDF