Det var medrivende og håndbold, når det er allerbedst. Serberne var langt bedre end forudset, og de spillede både hurtigere og mere opfindsomt end forventet. Det danske hold var helt på hælene, og uden redninger i målet kommer man aldrig ret langt.

Men angrebsspillet var der i det store hele intet i vejen med, og selvom Cvetovic fik skiftet ud, blev serberne trætte, skuddene mere pressede og Landin fik endelig nogle redninger. Dermed kunne Danmark gå fra 23-30 til 30-30. Og så skete det, som altid sker, når et stort forspring er hentet. Der kommer et øjeblik, som ofte ender med, at momemtum stoppes. Også her. Mikkel Hansen skulle redde det hele, og pludselig førte serberne med to igen. Her viste Wilbek formatet og skiftede hele bagæden ud. Det gav nyt initiativ og førte frem mod Boesens dommedagshug. En spilsekvens hvori også Jesper Jensens forudseende tværaflevering skal fremhæves.

Det var surt og en smule uretfærdigt for serberne, der kæmpede og spillede fint. Men for Danmark var det helt forrygende. En af den slags sejre, der vil bære rigtig langt.

Ode til Cvetkovic

Jeg vil tro, at en af de håndboldkampe, jeg har set flest gange, er VM-finalen fra 1986. Et fantastisk jugoslavisk hold slog Ungarn. På det jugoslaviske hold var en spiller, jeg aldrig havde set før. Jovica Cvetkovic var en oplevelse at følge. Bevægelig som sine medspillere på det hold og med et yderst giftigt slangehug. Hans hurtige aftræk ses meget sjældent. I finalen udførte han en afleveringsfinte så hurtigt og effektivt at selv kameramanden hoppede på den. Den så jeg og Kenneth Thrane mange gange i Skanderborg engang!

I aften var han der så på den serbiske bænk. Det førte frem til et meget grynet klip fra Youtube og finalen fra 1986:

Print PDF