Sune Wagner er en af få danskere, der formår at løfte nogle af de bedste traditioner i rockhistorien. Kun hos Wagner lyder et ragnarok smukt som en Spector-sang. Nu er han der med sit første selvbetitlede soloalbum – og tilmed på dansk. Fuldendt er det langt fra. Men der er genuine perler imellem.

I optagelsen af det selvbetitlede dansksprogede album har Wagner benyttet en metode, der kunne være tyvstjålet fra Emil Bønnelycke og Tom Kristensen. Automatdigte kaldte de fænomenet i starten af forrige århundrede, når de sad på Vesterbrogade med Bols i baghovedet og moderniteten flagrende i mylderet foran dem.

Sune Wagner har ladet sig inspirere af metoden på et album, der stort set er skrevet og indspillet på stedet i løbet af sommeren. Her er ikke prætentioner om et stort altomfavnende lyrisk album på dansk. Det handler mere om umiddelbare indtryk af at være tilbage.

Resultatet er flagrende. Men som altid hos Wagner gemmer der sig helt unikke melodier så funklende enkle og smukke, at man straks sendes af sted mod større steder med habitjakken fyldt til randen af længsler, man ikke vidste man havde.

Nummeret ”Afgrunden” har f.eks. den kvalitet. Sætningen ”Afgrunden er et smukt sted” fungerer ikke rigtig. Men det er en sang, der virkelig løfter sig. Det er ikke alle steder at det umiddelbare og danske udtryk fungerer. Specielt i de mere stille singer/songwriter momenter. Men når Wagners enkle popmaskine er oppe i fart, flyver man lystigt med.

F.eks. på ”Samme vej”. Et fuldkommen fantastisk nummer, der er hele pladen værd. Her mødes både tekst og melodi i et øjebliks klarsyn. Her er ikke lagt et semiironisk slør ud. Nummeret er den ægte vare. Det samme kan siges om ”Gi’ mig en pige”, der former sig som fantastisk Jørgen Ingemann og et perfekt soundtrack for en dansk udgave af ”Blue Velvet”. Det er melankolsk, velkendt og samtidig meget utrygt. Wagner når han er bedst.

Men der er samtidig flere numre, der som ”Svinske mænd” ikke fungerer, og hvor man længes efter noget engelsk ’lust’ i stedet. Flere steder virker det for ufærdigt.

Hvis det skal være Bønnelycke og automatdigtning på Vesterbrogade, skal der mere blå Bols og pistolskud i loftet til. Wagners soloalbum viser imidlertid nye sider af en stor dansk sangskriver med potentialet til nogle af de store albums. Hans solodebut hører ikke til i den kategori, men mindre kan også gøre det på den ”Samme vej”. I en verden hvor Glasvegas kan rydde alle forsider, er der masser af plads til Sune Rose Wagner. Phil Spector med autencitet er altid vedkommende.

Albummet udkommer den 8. december.

Print PDF