De Sorte Spejdere vil blive savnet i et kedsommeligt mediebillede

Alle gode ting slutter som regel på et tidspunkt. At De Sorte Spejdere skulle vælge at sige stop nu på toppen er desværre ikke den store overraskelse. Men det er et tab for os, der hver dag mellem 14 og 16 har sat pris på et anderledes radioprogram, der satte engagement over koncept. Det vil blive stærkt savnet i et mediebillede blottet for personlighed.

De Sorte Spejdere

I Danmark er det efterhånden blevet en regel, at meget succesfulde radioværter på et tidspunkt skal prøve kræfter med tv-mediet. Så nu skal Anders Breinholt i gang med tv fra den årle morgenstund. I USA er det anderledes. Der holder dygtige værter ud og udnytter deres talent og platform til det yderste. Tænk f.eks. på Howard Stern, Jay Leno, David Letterman og Jon Stewart. Sidstnævntes “The Daily Show” er f.eks. ikke blevet dårligere med tiden.

Man kan ikke bebrejde dygtige mennesker som Anders Lund Madsen og Anders Breinholt, at de gerne vil prøve noget nyt efter fire år med det samme program. Men De Sorte Spejdere vil i den grad blive savnet. Deres program er endnu et eksempel på, at når man har engagementet og er i stand til at formidle det, så bliver det altid til god tv eller radio.

I en tid hvor sendeflader på både tv og radio bliver mere og mere strømlinede og orienteret mod ‘flow’, er det samtidig nemmere at stikke ud og gøre en forskel. Det har De Sorte Spejdere gjort. I den grad. Helt jordnært har de haft lejlighed til at spille musik, de selv har valgt. Det fungerer ikke overraskende rigtig godt og giver flere musikalske oplevelser end i de fleste andre programmer. Familjen og Simpson kunne være to af mange fremragende eksempler.

Nøgleordet er engagement. Når man kan høre, at de kan lide det og brænder for det, har det en tendens til også at komme ud igennem højtalerne (eller skærmen).

Men måske er det mest begrædelige ved De Sorte Spejderes afsked, at deres velgørende satire samtidig forsvinder. Særlig har deres mediesatire været bidende. F.eks. i indslagene “Medier om medier” men også løbende som en rød tråd igennem programmerne. Mindeværdigt var deres behandling af de journalister, der efter mange års studier stillede sig op på Rigshospitalet og stillede kronprinsessen de mest vanvittige spørgsmål. Det var stort.

Når journaliststanden rigtig skal holde skåltale handler det ofte om pressen som den 4. statsmagt. I så fald er der også altid brug for en 5. statsmagt, der kan holde medierne i ørene og på sporet. Der er skrevet bøger om, hvordan Jon Stewart og Stephen Colbert har spillet den velgørende rolle igennem flere år i USA. Herhjemme har det været De Sorte Spejdere, som har haft den depeche i hånden. Nu slipper de den, og der er ingen oplagte arvtagere.

Leave A Comment

%d bloggers like this: