55 dage tilbage: Et dødt løb med fokus på Colorado, Virginia, Ohio og New Hampshire
>You Can Put Lipstick On A Pig – It’s Still A Pig… You Can Wrap An Old Fish In A Piece Of Paper Called Change, It’s Still Gonna Stink After Eight Years (Obama i går om Palin og McCain).
Det er nu et helt dødt løb mellem Obama og McCain. Republikanerne fik et maksimalt udbytte af deres konvent, og i flere meningsmålinger er McCain nu foran. Ganske imponerende.
På websitet The Road to 270 kan man selv forsøge sig med en række kombinationer i de forskellige stater. Som det ser ud lige nu, er stillingen i sikre valgmænd:
Obama/Biden 207 – McCain/Palin 174
McCain vinder frem i traditionelle republikanske stater, og er ved at sikre sig sin base. Ifølge de to kampagner er der mange stater i spil. Det er nok en overdrivelse. Ifølge Chuck Todd på NBC skal man formentlig primært holde øje med disse fire:
- Colorado
- Virginia
- Ohio
- New Hampshire
Med mindre der kommer en rigtig “October Surprise”, er der lagt op til et vanvittigt tæt løb med kamp fra distrikt til distrikt. Den kommer vi til at følge meget tæt her.
