Et OL på det jævne – evaluering og vurdering efter den danske exit mod Kroatien

Den danske exit mod Kroatien var ikke overraskende. Men den var meget, meget ærgerlig. Det danske hold havde store muligheder for at komme i semifinalen mod et klogt men ikke velspillende kroatisk hold.

Fra www.ihf.info

Det blev ikke det danske holds OL. Slet ikke. Og det var ikke overraskende, at Kroatien i går kunne spille Danmark ud af turneringen. Men det var efter min mening unødvendigt. Kroaterne er slet ikke det hold, der f.eks. spillede os ud af banen ved VM i 2003. Den berømmelige bagkæde virker rusten, og selvom Balic stadig lægger et imponerende tryk på ethvert forsvar, er han denne gang slet ikke så farlig.

Men så tog andre spillere over, og den kroatiske sejr blev grundlagt med fremragende spil af målmand Mirko Alilovic med 14 redninger og den ellers noget upåagtede venstre fløj Goran Sprem, der scorede 7 mål på 9 forsøg. Særligt hans to sidste mål viste sig afgørende. De lod ham delvist køre, hvilket under normale omstændigheder kunne være en god idé. Men i slutfasen scorede han.

Kasper Hvidt havde med sine 10 redninger i det danske mål ingen fantastisk dag. Men det var bestemt ikke hos Hvidt at nederlaget blev grundlagt. Det var i angrebet. Starten på kampen var forfærdelig og Wilbeks alternative startopstilling var en satsning, der ikke virkede. I stedet måtte han tilbage efter 2-7 til en opstilling med Lasse Boesen, og det førte bedre spil med sig – men også modtræk fra den krotiske bænk, der bestemt var forberedte på det danske hold.

Danmark var ligesom bagefter i kampen mod Kroatien, og det blev dermed næsten et billede på hele indsatsen i OL-turneringen. Det danske hold kom aldrig rigtig ind i turneringen, men selvom spillet ikke altid er prangende, så fejler indstillingen, fighten og troen på sig selv ingenting. De har i den grad vindermentaliteten, men de har ikke altid spillet til det. Noget af et paradoks for et dansk herrehold. Det har ikke altid været sådan!

I forhold til forventningerne og analysen før OL kan vi konstatere, at et OL ikke var en turnering, som var skræddersyet til danskerne. Den lange forberedelse på et uvant tidspunkt og de indlagte hviledage var som forventet ikke til dansk fordel. Ligeledes var det klart, at Danmark nu er et hold, man lægger strategi imod, og et hold man kan analysere. Det var tydeligt, at kroaterne havde gjort deres hjemmearbejde i går og hele tiden prøvede at fastholde momentum i kampen. Flot gjort.

OL-turneringen for herrer har været en glimrende illustration af, at der er knivskarpt konkurrence i verdenstoppen. De danske europamestre og de tyske verdensmestre er ikke mellem de sidste fire, og den moralske finale er helt klart semifinalen i morgen mellem Kroatien og Frankrig. De er lige nu de to bedste hold i verden. Men med så tæt en turnering behøver det ikke gå sådan. Karabatic virker ikke uovervindelig længere, og kroaterne har bestemt en chance for igen at løbe med det olympiske guld.

Fra www.ihf.info

For Ulrik Wilbek var turneringen historisk. Det var første gang nogensinde, at han ikke har fået metal hjem fra en slutrunde. Landstræneren har dog levet op til sin målsætning ved sin tiltræden om altid at være mellem de otte sidste. Det er den stabilitet, vi har sukket efter. At den så ikke går hver gang, er en anden sag. Forberedelserne har formentlig ikke været optimale. Fysikken var i top, men spillet sad ikke rigtigt, og da Michael Knudsen måtte springe på operationsbordet, blev holdet bragt afgørende ud af kurs.

Til gengæld så vi Michael Hansen vise sit store talent, og holdet viste enorm moral ved at spille sig op igennem turneringen. At det så ikke bliver til guld hver eneste gang, må vi vænne os til. Dertil er konkurrencen for hård. Vi er med hvor det gælder, og havde vi kendt vores besøgelsestid i går, hvade vi også været mellem de sidste fire.

Holdet og landstræner Ulrik Wilbek bør nu bruge en del tid på at evaluere egen indsats. Et OL er specielt, og det store pres og den uvante optakt har tydeligvis ikke gavnet holdet. Wilbek virkede også en smule mere presset end vanligt med udfald mod islændinge, dommere og med en måske lidt for satset startopstilling i går. Det skal også evalueres koldt og køligt. Ikke alt hvad Wilbek rører ved bliver til guld. Det ved han godt. Men det er ikke altid at omgivelserne erkender det.

Nu er der tid til at tænke sig om og tænke nyt frem mod VM i januar. Det kan blive sidste nat med kliken for nogle af spillerne.

Leave A Comment

%d bloggers like this: