Home » Håndbold

Efter Danmark – Tyskland: Fremragende spil og Danmark er i den grad tilbage i OL

18 August 2008 Ingen kommentarer endnu

I den femte kamp ramte Danmark endelig OL-formen og det spil, der gjorde holdet til Europas bedste. Fremragende spil af Kasper Hvidt var nøglen til en livgivende sejr over de regerende verdensmestre.

Tyskland

Det er rimelig nonchalant at vente fire kampe med at spille sig ud til et OL. Men det er ikke desto mindre, hvad de danske herrer har gjort. De har trukket den lige til grænsen, og i dag spillede de så en fremragende kamp, slog Tyskland klart 27-21 og står nu med gode muligheder i kvartfinalen. Ganske rutineret.

Kampen blev slet ikke så dramatisk som forudset. Det skyldtes to afgørende faktorer:

1. Det danske spil var for første gang der, hvor det skulle være. Der var ro og opfindsomhed i spillet. Ligeledes var det danske forsvar for første gang oppe i gear og tempo og formåede at holde tyskerne nede på 21 mål. Det var EM-klasse.
2. Individualisterne præsterede for alvor. Over dem alle stof Kasper Hvidt med fremragende redninger på afgørende tidspunkter. Han viste virkelig klassen. Helt forrygende var det også at se Hans Lindberg rejse sig igen med finurlige scoringer med stort overskud. Jesper Jensen spillede også en stor landskamp og fik bl.a. Lasse Boesen sat op til flotte scoringer i midtzonen.

Ulrik Wilbek har hermed igen levet op til sin indledende målsætning som landstræner om altid at blive mellem de otte bedste – hver gang. Og i skrivende stund er der tilsyneladende lagt op til kvartfinale mod Spanien. Dem har jeg set nogle gange her ved OL, og de er ikke skræmmende som f.eks. Frankrig er det. Romero spiller uden vanlige eksplosioner, og de virker ikke som et hold med stort overskud. I dag var de næsten ved at tabe til Brasilien.

Dermed er ingenting givet endnu, og der skal spilles igennem på samme niveau som i dag for at Danmark kan se videre frem. Ikke noget med at snakke om medaljer endnu. Men med spillet og præstationerne i dag hjælper det da lidt på det!

Related Posts with Thumbnails

Relaterede poster:

  1. Før Danmark mod Tyskland: Det bliver ikke for folk med sarte nerver og dårligt hjerte, når de regerende europamestre møder verdensmestrene
  2. Dramaet fortsætter ufortrødent efter endnu en uafgjort mod Island
  3. Før Danmark – Polen: Fokus på spil i overtal og på den polske bagkæde
  4. Et OL på det jævne – evaluering og vurdering efter den danske exit mod Kroatien
  5. Efter Danmark – Frankrig i Skjern: Grund til optimisme

Leave your response!

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Be nice. Keep it clean. Stay on topic. No spam.

You can use these tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

This is a Gravatar-enabled weblog. To get your own globally-recognized-avatar, please register at Gravatar.