Under hagekors og cypresser – kulturpessimisme fra Italien
Italien er landet, der har det hele. Engang var der også store tænkere og digtere her. Men det er meget længe siden. Ånden er forduftet, og et besøg i Italien er som et besøg i hele den moderne oplevelse med billig underholdning og god plads til en relativering af alle værdier. Det er ikke et sted, Adornos indre ville have godt af at opholde sig i. I hvert fald kan man nemt komme til at føle sig som en ren Adorno efter et besøg i det smukke land.
På turistmarkedet kan man købe t-shirts med Benito Mussolinis portræt lige ved siden af tilsvarende portrætter af Kaka og Christiano Ronaldo. Under sommerens EM kunne man også nyde den italienske nationalmelodi til billedet af heilende italienske tilskuere. En dejlig cocktail fra en af den europæiske kulturs tidligere så stolte nationer.
Fascismen og Mussolini er gået ind i popkulturen her i Italien. Men det er alt andet også. Åbner man for radio eller tv får man silikonerede babes der ikke siger noget, men bare er der. Det er også alt rigeligt. Alt er jo sagt i endnu et show fra Rimini. Og så kan man lige så godt bruge tiden på tv-bingo. Det er der også døgnet rundt sammen med musik fra 80′erne. Sabrina har stadig en stor karriere, som hele tiden udvikler sig.
Man får her den snigende ubehagelige fornemmelse, at sure gamle mænd som Adorno havde helt ret i deres kulturpessimisme og kritik af det moderne. Man bliver simpelthen bedøvet af muzak og calcio i én uendelighed. Det er indtagende og aldeles skræmmende.
Ingen relaterede poster.
Leave your response!