Home » Rock 'n' roll

Håkan Hellström – et fænomen fra GBG

28 June 2008 Ingen kommentarer endnu

Han har været der længe. Men det er først nu, han for alvor kom ind på min sonar. Og tak for det. Når man i mere mørke vinterstunder begynder at tvivle på, om der er mere energi og originalitet at hente, er det denne slags oplevelser, der er behov for.

Svenske Håkan Hellström fra Göteborg har det. Til overmål. Den umiddelbare spilleglæde, teksterne og en næsten uskyldsren og umiddelbar approach. Han er nok rundet af Morrissey og har formentlig hørt Libertines med flere i starten af årtiet. Men Håkan Hellström er sig selv, og det er det, man elsker ham for. Det er på én gang legende let som at høre grønne franske negre og samtidig hjerteskærende ondt og direkte. Kort sagt medrivende.

Live skulle han og bandet angiveligt være et fænomen som få, hvad de heldige fik lov at opleve i Pumpehuset tidligere på året. Heldigvis vender han og bandet tilbage til Vega senere på året. Inden da kan vi i høj grad anbefale denne introduktion til Håkan Hellström på den suveræne blog hos Unmack.

Related Posts with Thumbnails

Ingen relaterede poster.

Comments are closed.