Forberedelserne til OL er i gang – Wilbeks strategi er den egentlige historie hen over sommeren

Mikkel Hansen fra www.tv2.dk

Det foregår i al ubemærkethed og i ly af sommervarmen. Men lige nu pågår et af de mest spændende faser for det danske landshold frem mod OL. Forberedelserne til en olympisk turnering er nemlig meget interessant i forhold til alle de andre turneringer, hvor der er kort tid til at få holdet på plads. Her har landstræneren måneder til forberedelsen, og det foregår i ly af sommer, fodbold og cykling.

For Ulrik Wilbek betyder det, at han har uvant lang tid til at lægge en strategi for sit hold og for hele turneringen. Det helt formidable i denne forbindelse er, at Wilbek har prøvet det hele før. Forud for OL i 1996 trænede han og kvindeholdet minutiøst over hele sommeren på at møde Korea. Wilbek konkluderede, at for at vinde OL skulle man kunne slå Korea. Derfor trænede holdet hele sommeren på at møde et offensivt og bolderobrende forsvar.

Nu har Wilbek chancen for at indstille sit hold præcist mod få afgørende kampe. Og mon ikke Wilbek allerede nu er i gang med at træne på at møde det franske hold, man ikke fik fornøjelsen af ved EM? Skal Danmark hente et topresultat ved OL, skal man slå de fremragende franskmænd. Og nu har Wilbek en lang periode, hvor der helt usædvanligt kan trænes intensivt på alle områder. En unik chance for en landstræner. Og en chance som Wilbek helt sikkert vil tage.

Over to dage har de danske udviklingsspillere uden mange europamestre spillet kampe mod det svenske landshold, der skal prøve at kvalificere sig til OL. Jeg prøvede selv at se kampen søndag på TV4, men desværre uden held. Dog forlyder det, at Mikkel Hansen spillede godt både i forsvar og angreb. Han bør være med i Wilbeks trup som en væsentlig del af en strategi, hvor Wilbek nu har et helt nyt kort at spille ud i de tætte kampe ved OL. Herfra kan vi lide “Den unge Hansen”.

I morgen udtager Wilbek så den store OL-trup. Det vil der gå meget opmærksomhed med. Men den virkelige historie ligger i Wilbeks arbejdsværelse, hvor strategien nu lægges frem mod den første olympiske deltagelse af et dansk herrehold i 24 år.

Comments
One Response to “Forberedelserne til OL er i gang – Wilbeks strategi er den egentlige historie hen over sommeren”
Trackbacks
Check out what others are saying...
  1. […] bekostning af Lars Møller Madsen. Det er det rigtige valg, der også vil passe ind i en større strategi om at kunne spille overraskende kort ud i en tæt […]



Leave A Comment

%d bloggers like this: