Hillary Clinton må undskylde reference til mordet på Robert Kennedy midt i en højspændt amerikansk valgkamp
På et vælgermøde fredag kommenterede Hillary Clinton på de efterhånden mange krav til mange om at trække sig tilbage med denne kommentar:
>My husband did not wrap up the nomination in 1992 until he won the California primary somewhere in the middle of June, right? We all remember Bobby Kennedy was assassinated in June in California. You know I just, I don’t understand it.
På papiret en reference til det demokratiske partis historie. Men midt i en højspændt amerikansk valgkamp, og midt i Ted Kennedys sygdom, falder en reference til et tragisk politisk mord ikke i den bedste jord. Der er nemlig bekymring for, at en valgkamp med racemæssige over- og undertoner vil få det værste frem fra den amerikanske underbevidsthed. Og i det billede er en reference til et voldeligt årti med politiske mord ikke det klogeste træk for Hillary Clinton.
Robert Kennedy Jr. støtter Hillary Clintons kampagne og er kommet hende til undsætning med en kommentar om, at Clinton blot refererede til det demokratiske partis historie. Men Barack Obama, der bl.a. støttes af Ted og Caroline Kennedy, var der selvsagt med det samme med en kommentar om, at den slags bemærkninger slet ikke hører hjemme i kampagnen. Obamas kampagne trækker flere og flere tråde til Robert Kennedys, men frygten er selvsagt at den skal ende lige så tragisk som for fyrre år siden, og at det samtidig er Clintons eneste chance. Derfor var hendes bemærkninger ilde valgt, og hun har allerede fredag undskyldt for dem.
Den liberale tv-vært på MSNBC Keith Olbermann, der ikke er nogen fan af Clinton, brugte anledningen til en meget skarp kommentar mod Hillary Clinton:
