Tilbage til Eskilstuna – Kents nye skive ‘Tillbaka till samtiden’ er den indlysende følgesvend til efteråret

I Hagnesta Hill – blinkar tv-ljusen – Jag gör vad jag kan – Drömmer mig bort – I Hagnesta Hill – bland de identiska husen – Rycker vi till – Reklamen avbryts för sport

Vi er tilbage i parcellerne Hagnesta Hill i Eskilstuna. Det er efterår og med efteråret kommer store regnfulde svenske skove i skikkelse af mægtige Kent. Den nye skive hedder “Tilbaka til samtiden”, og rammer årstidens svigtende lys lige på kornet. Det er velgørende. Den første single er “Ingenting”, der starter i Hagnesta Hill, men fortsætter linien fra beskrivelsen af hjemstavnen Eskilstuna på B-siden “Spökstad”:

“Tilbaka til samtiden” viser nye sider af Kent, og man skal sætte tid af til at få den helt ind under huden. Den investering betaler sig. Guitarist Sami Sirviö har i interviews fortalt, hvordan han var blevet træt af guitarer, og sammen med bandet er der skabt en lyd, hvor laptops og synthz spiller nye roller i Kents lydbillede. Inspirationen skulle efter sigende være blandt andet Aphex Twin, men der er bestemt også påmindelser om Depeche Modes bedste øjeblikke.

Tilbake til samtidenSangen “Columbus” fremstår umiddelbart som skivens helt store åbenbaring. På en gang endnu en fortælling om flugten fra Eskilstuna til Stockholm “way back in ’93″, storladen hyldest til Sthlm og en advarsel om følge i Columbus’ fodspor. Det er håb og vemod, når det er bedst hos Kent. Guitarerne er dog heldigvis ikke glemt helt bort, og i en sang som den formidabelt betitlede “Generation Ex” får Sami Sirviö lov at vise hvad han kan på Les Paul. Det ville også være dumt andet.

Kent beviser med “Tilbaka til samtiden”, at de har modet til at tænke deres historie forfra igen. Det sker ikke ofte, og det i sig selv gør Kent til et af de mest betydningsfulde orkestre på vore breddegrader. De holder ved, og de udgiver stort set hver gang noget vedkommende, interessant. De har selv udtalt, at de var så træt af ‘jävla retro’. Derfor ville de bygge forfra, helt fra grunden. “Tilbaka til samtiden” viser, at det er muligt. Men det viser også en gruppe og en Jocke Berg, der er blevet ældre, har fået børn, og som har ladet nye ting komme ind i stratosfæren. Tilbage til Eskilstuna. Efteråret er kommet.

“Tilbaka til samtiden” er netop udkommet. Albummet er Kents syvende, og den er indspillet i New York i samarbejde med den danske producer Jon ‘Joshua’ Schumann. Kent spiller to gange i KB-Hallen i København, 8. og 9. december.

Kents nye album – sang for sang. Svenskernes danske producer Jon Schumann gennemgår skiven på gaffa.dk

Comments
4 Responses to “Tilbage til Eskilstuna – Kents nye skive ‘Tillbaka till samtiden’ er den indlysende følgesvend til efteråret”
  1. stytzer says:

    Fremragende kommentar til albummet, som ellers har fået en blandet modtagelsen af pressen i Danmark. Og du rammer det meget præcist med at det kræver lidt arbejde at få albummet ind på livet – tror det tog mig ca. 10 gennemlytninger. Men det var/er besværet værd! Det når nok aldrig op på højde med Hagnesta Hill, men mindre er vel også ok?

  2. tlade says:

    Ja mindre end Hagnesta Hill er også ok. Men jeg synes denne her er på vej derop. Skal se dem i KB Hallen og glæder mig meget. Har af uransagelige årsager ikke set dem før, men de er bare vokset og vokset med årene for mig.

  3. stytzer says:

    Jeg har været “fanget” siden Isola i 97, men KB Hallen bliver kun min anden omgang med bandet.
    Undres over en enkelt ting (ikke specifikt til dit indlæg). D&JD drog sammenligninger til Depeche Mode og det samme gør TTS, men alligevel synes alle at det er to vidt forskellige albums. Dette må jo betyde et eller flere af følgende:
    1. Depeche Mode er et enormt alsidigt band (hvilket jeg ikke synes de er, når man lige holder Speak & Spell udenfor).
    2. Depeche Mode altid er et sikkert bud, når man skal beskrive andre bands, som enten benytter sig af synths/keys eller kreerer mørk stemningsfuld musik. Vi mangler bare lige at Joy Division hives frem igen og igen!
    3. Kent slet ikke har rykket sig så meget, som de første lyt giver indtryk af.

    Personligt hælder jeg mest til det sidste, for jo mere jeg lytter jo mere lyder albummet som Kent (vokalen, teksterne og melodierne), og flere numre kunne sagtens have optrådt på andre Kent albums uden at falde igennem (Generation Ex er måske det bedste eksempel). Indpakningen er bare knap så sort som sidste gang…

  4. Morten says:

    “storladen hyldest til Sthlm og en advarsel om følge i Columbus’ fodspor”

    Hvad mener du med det? Hvilken advarsel om hvad?

Leave A Comment