4. juli – Er det tid for Bush og Cheney at træde tilbage?
Den liberale tv-vært Keith Olbermann lægger ikke fingrene imellem op til 4. juli festlighederne. Oven på George Bush’ benådning af Scooter Libby har Olbermann nedenstående præcise anklage mod præsidenten:
Det er måske en kende for højstemt. Men mange af pointerne er desværre kun alt for præcise. Bush’ administration vil gå over i historiebøgerne som en næsten uvirkelig katastrofe. Måske er det mest triste ved årene siden 2000, at alle de fordomme om en republikansk præsident fra Texas, man kunne have på forhånd, er blevet bekræftet og meget mere til i årene, der er gået.
Busk har nu kun 1½ år tilbage til at redde nogle af stumperne. Vi kan håbe, at han i det mindste vil være i stand til at sætte en ny klimadagsorden og måske vil træffe en eller anden fornuftig beslutning i september, hvor indsatsen i Irak skal evalueres. Men desværre er vi nok forbi det punkt, hvor der kan forventes noget positivt.
