Teknisk studie af kuglefragmenterne fra Dealey Plaza sætter Mordet på JFK i nyt lys
En ny undersøgelse af kuglefragmenterne fra Dealey Plaza i Dallas kaster igen tvivl om den officielle forklaring på mordet på præsident John F. Kennedy den 22. november 1963. Ifølge en gruppe forskere er den oprindelige tekniske undersøgelse af fragmenterne mangelfuld. Kun en ny undersøgelse vil kunne kaste lys over hvor mange skud, der blev affyret den dag i Dallas.

Der blev i alt fundet en kugle og fire kuglerester pÃ¥ mordstedet Dealey Plaza i Dallas. En efterfølgende teknisk undersøgelse konkluderede, at alle fem dele kom fra to kugler – nærmere bestemt affyret fra Lee Harvey Oswalds riffel.
Nu viser en ny undersøgelse imidlertid, at det er umuligt at konkludere, at fragmenterne kom fra kun to kugler. Det er i stedet muligt, at flere kugler kunne være affyret den skæbnesvangre dag. Dermed er der kastet ny tvivl over den officielle forklaring om, at Lee Harvey Oswald alene affyrede tre skud mod Kennedy fra Skolebogslageret.
Blandt forskerne er den tidligere tidligere metallurgiekspert i FBI, William Tobin, som for nogle år siden stod bag en gennemgribende revision af måden FBI håndterer ballistiske beviser. Det er blandt andet denne indsigt, der har ført til de nye og interessante konklusioner.
“De kriminaltekniske beviser, der blev brugt til at udelukke endnu en gerningsmand, er simpelthen mangelfulde”, skriver forskerne i den offentliggjorde artikel i tidsskriftet Annals of Applied Statistics. “Hvis det viser sig, at kuglefragmenterne stammer fra tre eller flere kugler, er det sandsynligt, at endnu en gerningsmand var indblandet”.

Undersøgelsen viser, at mange kugler fra samme parti, som Oswald brugte, har omtrent samme sammensætning:
»Vi har også fundet ud af, at en ud af de 30 kugler, vi analyserede i vores undersøgelse, havde præcis samme sammensætning som et af fragmenterne fra attentatet«, står der i artiklen. »Dette resultatet betyder, at de kuglefragmenter fra attentatet, der har samme sammensætning, rent faktisk kan stamme fra tre eller flere kugler«.
Gruppen anbefaler på denne baggrund, at der foretages en ny og mere moderne analyse af fragmenterne for at finde ud af, hvor mange kugler der blev affyret under attentatet.
Hvis en ny undersøgelse skulle komme frem til andre resultater end de oprindelige, kan det bringe sagen ind i en ny æra. Det vil i sÃ¥ fald være ‘hard evidence’ imod den officielle forklaring om, at Oswald handlede. Med andre ord den type beviser/argumenter der alt andet lige vejer meget tungere end endnu en bekendelse fyrre Ã¥r efter.
Denne nye vinkel på det ballistiske bevismateriale kommer blot få år efter at en undersøgelse af det akustiske bevismateriale ligeledes konkluderede, at der var stor sandsynlighed for fire snarere end tre skud. Denne undersøgelse kan du downloade her. Hvis der skal komme afgørende nyt, vil disse to vinkler være to gode steder at starte. Uagtet hvad man måtte mene om grimme motiver og skumle planer mod Kennedy, er det nemlig ved de konkrete beviser, det skal afgøres.
Forskernes artikel i Annals of Applied Statistics kan være en ny begyndelse. Men det er svært at være alt for optimistisk. Historien har vist, at nye vinkler har det med at løbe ud i sandet og drukne i mere kuriøse konspirationsteorier. Lad os håbe, at forskergruppen holder fast og får afprøvet hypotesen med videre analyser.
Download artiklen fra Annals of Applied Statistics her
Læs mere om nyheden og se indslag fra NBC på msnbc.com
