Fra Erik Holst til Kasper Hvidt: Den danske målmand sikrede en afgørende sejr mod Rusland

Inden VM gik i gang skrev jeg her i disse spalter, at Kasper Hvidt var en absolut nøglespiller for Danmark. En ikke særlig overraskende analyse, for målmænd spiller nu engang en afgørende rolle i håndbold. Bag alle store resultater for dansk håndbold står som regel en fremragende målmand. Det gælder ikke mindst på herresiden, hvor Erik Holst og Mogens Jeppesen om nogen var afgørende i de tætte kampe i 67, 78, 82 og 84.

Efter kampen mod Rusland i går kan Kasper Hvidt godt skrive sig ind i den kongerække. Hans præstation mod Rusland var simpelthen fænomenal. Det er fantastisk, at vi kan vinde en kamp stort set uden angrebsspil. Men det kunne vi, fordi Hvidt nu præsterer verdensklasse på landsholdet, foran et forsvar, der nok aldrig har været bedre.

Det er den omvendte verden fra EM for et Ã¥r siden. Der havde vi turneringens bedste angreb, men ikke meget i forsvaret og inde i mÃ¥let. Efter den tabte semifinale mod Spanien sidste Ã¥r gjorde Wilbek meget ud af, at man skulle forbedre forsvaret. Det mÃ¥ man sige er lykkedes. Den største faktor er nok, at Lars Jørgensen denne gang er gÃ¥et ind i turneringen uden alt for mange skader. Hans samarbejde med Boldsen i midten er ‘second to none’. Brug lidt tid pÃ¥ at følge kun ham og ikke bolden i aften mod Tjekkiet (hvis ham og Boldsen da ikke bliver sparet, hvilket virker indlysende).

Så vi har et fantastisk forsvar og et angreb, der mangler en hel del i forhold til for et år siden. Men forsvar er vigtigt, fordi det er og bliver fundamentet for mange hurtigt og nemme mål i kontrafasen. Hvis vi samtidig får det etablerede angreb virkelig i omdrejninger, kan vi blive svære at slå.

Jeg vil dog mene, at hele snakken om gÃ¥ “hele vejen” skal tages med et gran salt. Alt er bestemt muligt, men i første omgang bør vi glæde os over, at den onde VM-forbandelse er brudt, og at holdet fÃ¥r mulighed for at kvalificere sig til OL. Det er to afgørende mÃ¥l, der er nÃ¥et der. I løbet af dagen bliver vi helt klar over mulighederne i kvartfinalen.

Efter at have set Tyskland i går vil jeg mene, at det er dem, vi skal undgå for enhver pris. Deres hold er egentlig ikke godt, men ligesom deres fodboldhold bliver de båret frem på den fantastiske hjemmebane. I går fløj de simpelthen mod Frankrig. Lad os endelig undgå dem.

De flyvende tyskere

Leave A Comment

%d bloggers like this: