Danmark – Spanien: Optakt til aftenens anden kamp i mellemrunden

Det bliver mere end svært. Hvor vi mod Kroatien havde en god chance (og spillede den), vil jeg umiddelbart vurdere, at vi ikke har så pokkers meget at komme efter i aften mod Spanien.

De regerende verdensmestre er virkelig stærke. De har et godt, fysisk forsvar og fremragende og rutinerede målmænd. Og så har de tre kraftkarle i Alberto Entrerrois, Iker Romero og Rolando Urios:

Spanierne har en individuel, kværnende stil med stor fysik og stort pres fra de store bagspillere. Det er slet ikke så spændende som med Kroatien. Men det er efffektivt, og umiddelbart står det ringere til os.

Det vigtige er nu at komme til kvartfinalerne. Den oprindelige plan var at blive nr. 3 i mellemrunden. Men sådan som det går i den anden pulje, er det vist ligegyldigt. Lad bare Island vinde den, og os blive nr. 4. Det er helt fint.

Jeg mener heller ikke at holdet endnu har vist samme klasse som for et år siden ved EM. Men med den nye struktur på VM er det også vigtigere at vi slæber os med ind i kvartfinalerne, og så slår vi til der. Det er jo først der, man for alvor skal vise klassen.

Leave A Comment