Skæbnekamp er ikke ordet – der stÃ¥r næsten for meget pÃ¥ spil i aften
Om fÃ¥ minutter løber det danske hold ind til opvarmningen i Ostseehalle. Ind til en dyst, hvor ordet “skæbnekamp” næsten ikke er dækkende.
For alle omkring holdet gælder det, at man ikke skal tænke negative tanker om Presidents Cup og lignende. Det er simpelthen ikke en mulighed for en bronzevinder ved EM. Der er kun én vej, og det er fremad mod Norge, som vi ikke har tabt til i en betydende landskamp. Det må heller ikke ske i aften.
Skæbnekamp er næsten en for mild beskrivelse. Taber Danmark er det helt ude af det gode selskab. Farvel til OL og Danmark bombet tilbage til efter VM i Tunesien. Og med damernes øjeblikkelige vanskeligheder står der også en hel del på spil for håndbolden som nationalt samlingspunkt i aften.
Derfor er det her altså også en skæbnekamp for Wilbek og hans ambition om altid at blive i Top-8. Hans sagnomspundne evner som coach kommer virkelig på prøve i aften, for det i sidste ende et spørgmsål om mental styrke, der kommer til at afgøre det. Også for ham er det ALT eller INTET.
Det går løs om lidt. Jeg prøver bare febrilsk at blogge nervøsiteten ud og ikke tænke på mellemrunden mod Island i 86, eller Tunesien i 05 eller bedre endnu: Dramaet mod den anden nabo fra Tyskland om at undgå C-gruppen. Den klarede vi dengang. Det skal vi gøre igen i aften, og så er vi helt med igen.
