For 60 år siden indledte de allierede retsopgøret mod de nazistiske krigsforbrydere i Nürnberg. Retsopgøret blev til, selvom der blandt krigens sejrherrer var stemning for at gøre kort proces med den slagne tyske fjende. Efter sigende var Churchill mest stemt for en hurtig standret med efterfølgende henrettelse.

Sådan blev det ikke, og det skyldes primært hårdt arbejde af den amerikanske chefanklager Robert Jackson, der insisterede på at de tyske forbrydere skulle dømmes efter international lov. Jackson så det som en historisk mulighed for at fastslå, at internationalt bindende regler er den bedste chance for fred.

Her 60 år efter må vi konstatere, at amerikanerne tilsyneladende ikke har lært noget som helst af Jackson, og det eksempel retssagen i Nürnberg satte for eftertiden.

I Bagdad er man ved at afslutte retsopgøret med Saddam Hussein, og i sammenligning med retssagen i Nürnberg ligner opgøret i den grønne zone den rene standret.

Ifølge Human Rights Watch har retssagen ikke været i nærheden af at være retfærdig. Den har været skæmmet af en lang række procedurefejl og et forløb, der mere har mindet om en sketch fra Monthy Python end et egentligt retsopgør med Saddams rædselsregime.

Status er at Saddam Hussein allerede er dømt til døden, og hvis han som forventet taber appellen, kan dødsdommen eksekveres med det samme.

Dermed kan resultatet af retssagen mod Hussein blive hele tre katastrofer på én gang. Vi får en henrettelse oven på uretfærdig retssag, uden at alle regimets uhyrligheder kommer for en dag i en retssag.

Det er en hån mod den opfattelse af demokrati og retssikkerhed, danske soldater er døde for. Og det er ikke mindst en skændig hån mod de mange ofre for Saddam-styrets uhyrligheder. Hvis vi gik til krig for at frelse irakerne og denne verden for Saddam Hussein, må vi også kræve, at der bliver taget et fuldt opgør med hans regime.

60 år efter Nürnberg har Bush-regeringen også her vist, at man ikke tager ved lære af historien, men foretrækker at lave sine egne katastrofer selv.

Print PDF