Vurdering op til EM

Den gode Christian Dalmose mener, det er “helt til grin” hvis ikke Danmark kommer i semifinalerne. Det er nogenlunde rigtigt set. Kvinderne er i igen i den position, at de har fÃ¥et skruet forventningerne nogenlunde ned inden en stor slutrunde (i modsætning til herrerne, der altid har for høje forventninger).

Men det danske hold er faktisk rigtig godt, og man skal ikke glemme, at der på holdet faktisk er en række OL-guldvindere. Det afgørende bliver, om man får forsvar og målmænd til at fungere. Gør de det, ligger der mange mål og venter på Henriette Mikkelsen. Hun virker meget skarp lige nu og kan være en outsider som topscorer i turneringen, hvis hun også får lov at kaste nogle straffekast.

Men ellers er det klart Rusland og Norge, der står bedst inden turneringen. De virker stærke og har hold, der er godt besat på de fleste pladser. Ligeledes kan Tyskland måske overraske undervejs. Deres hold har nok ikke spillet sig ud endnu. Endelig kunne man sende nogle ønsker i retning af Sverige. De svenske værter har endelig et kvindeligt hold med potentiale. Alligevel syntes World Cup at vise, at de nok ikke helt har holdbarheden. Så lad os tage en æbleskive og en pebernød og heppe på de danske piger fra torsdag.

Leave A Comment