Home » Håndbold

Påmindelser om 1951 på en stor dag i Helsingør

16 September 2006 Ingen kommentarer endnu

I dag kl. 16.00 mødes Helsingør og Ajax i mændenes hÃ¥ndboldliga. I den historiske anledning bringer vi her et uddrag fra “Bolsjedrenge og jernhÃ¥rde ladies” om sæsonen 1950/51 – og ikke mindst den afgørende slutkamp i København:

Svend Aage Madsen fra AjaxSelvom midlerne i klubberne i efterkrigsårene var sparsomme, var turneringen landsdækkende fra starten. Imidlertid blev kampen om det danske mesterskab rent københavnske anliggender i de første mange år. På herresiden var Ajax København med Svend Aage Madsen og Bent ”Stump” Jacobsen blandt de førende, og det blev de store opgør mellem netop arbejderklubben Ajax og studenterne fra HG, der kom til at sætte scenen i de første år med en landsdækkende danmarksturnering. Den første turnering i 1947 endte med en decideret finale, da HG og Ajax mødtes i den afsluttende kamp. HG havde krammet på Ajax, og vandt kampen 12-10.

Året efter så HG frem til at gentage triumfen, og på holdet havde man multitalentet Knud Lundberg, der samme år var med på det legendariske fodboldhold, der vandt bronze ved OL i London. Lundberg havde taget fodboldholdets målmand ”Er du med, Eigil” Nielsen med som målmand på håndboldbanen. Det blev ingen succes. Eigil Nielsen prøvede som i fodbold at gribe skuddene, og det gik ud over en af hans fingre. Ajax kunne bryde forbandelsen og vinde sit første DM med 13-10 i KB-hallen.

Det blev indledningen på en formidabel serie på fem mesterskaber til Ajax. Holdet var i disse år helt suveræne, og vandt stort set det hele både indendørs og udendørs, ligesom Svend Aage Madsen blev en suveræn topscorer i turneringen. Den eneste udfordrer til hans topscorerværdighed var den elegante Per Theilmann var Helsingør, og de to kæmpede i flere år om topscorerværdigheden.

Per Theilmann fra HelsingørDet var også Theilmanns klub Helsingør IF, der fik brudt Ajax’s sejsstime, da Helsingør i sæsonen 1950/51 vandt sit første danske mesterskab. Dermed fik Helsingør den første titel til provinsen nogen sinde i boldsport. Køge vandt først tre år senere i 1954 i fodbold. Helsingørs første mesterskab blev vundet i suveræn stil. Samtlige kampe blev vundet, og det er ikke sket siden i historien. Den traditionelle slutkamp havde i alle årene stået mellem HG og Ajax. Men turneringsledelsen ændrede dette før sæsonstart i 1950, således at slutkampen stod mellem Ajax og Helsingør i KB-hallen.

De må have været synske, for før kampen havde begge hold 16 point for 8 kampe. Det kunne ikke være mere spændende. Ajax kunne oven i købet klare sig med uafgjort, fordi deres målscore var bedre. Det blev en mindeværdig kamp, som ikke var mere end få sekunder gammel, da den unge helsingoraner Arne Sørensen lagde ud med et brag af et mål, der tog pusten fra både publikum og modspillere. Det halve Helsingør og de fleste af ’nitterdrengene’ fra byens værft syntes at være til stede efter jubelen at dømme, og Helsingørs anfører Per Theilmann kunne smykke sig med DM-titlen efter en sejr på 12-8.

Related Posts with Thumbnails

Relaterede poster:

  1. Helsingør på vej mod en historisk oprykning
  2. Til bundopgør i en fyldt Helsingørhal
  3. I dag er det slut for en af dem
  4. Anmeldelse i Helsingør Dagblad: Tidligere HIFer skriver anderledes håndboldbog
  5. Hans Jensen i BT i dag: “Vi skulle have vundet VM… tre Ã¥r senere”

Leave your response!

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Be nice. Keep it clean. Stay on topic. No spam.

You can use these tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

This is a Gravatar-enabled weblog. To get your own globally-recognized-avatar, please register at Gravatar.